• RTT

Er du vores nye sælger?

Opdateret: 15. feb. 2019


Update: Stillingen er besat


Friheden på landevejen, interessante kunder og god opbakning fra kollegaerne. Lyder det tillokkende? Træd ind i en voksende salgsafdeling og vær med til at udvikle vores position som totalleverandør til autobranchen samt visuel kommunikation og branding af virksomheder.

Opsøgende salg på Sjælland

Som kørende sælger bruger du 4 af ugens 5 dage på landevejen. Salgsindsatsen vil være fokuseret på en blanding af opsøgende salg til potentielle nye kunder samt salg til eksisterende kunder. Dit kerneprodukt er bilindretning og udstyr, men du kommer også til at sælge resten af vores produktportefølje, da RTT ønsker at være kundernes foretrukne one-stop-shopping leverandør, der sparer både tid og penge for vores kunder.


Opbyg dialogen og udregn tilbud til kunderne

I starten står du selv for at booke kundemøder på baggrund af eksisterende leads. Den sidste dag i ugen bruger du på kontoret i Søborg. Her klarer du alt det administrative, og du har selv ansvar for:


• Udregning af tilbud

• Ordrebehandling

• Overholdelse af budgetter


Del viden og idéer

Vi har afdelinger over hele landet, hvor du altid kan stikke hovedet forbi, når du er på landevejen. På kontoret i Søborg, hvor du har base, er der et stærkt sammenhold, og du er med til at skabe og bevare vores åbne og positive stemning. Er vi uenige om noget, siger vi det – her går vi ikke og gemmer på tingene, men hjælper hinanden videre.


Fuldt indrettet firmabil

Fik vi nævnt, at du selvfølgelig kører rundt i en fuldt udstyret gulpladebil, så du kan vise vores produkter frem med det samme? Ingen kedelige brochurer eller salgstaler – du taler med kunderne om det, der giver værdi.


Du brænder for salget

Som kørende sælger er kunderne din nærmeste kontakt i hverdagen, og det trives du godt med. Du ved, hvad der skaber værdi for eksempelvis murermesteren og får derigennem salget i hus.


Vi forventer at du:

• Har 2+ års udekørende salgserfaring – gerne med kendskab til b2b kunder.

• Kan fremvise positive salgsresultater.

• Har kendskab til autobranchen – det er i hvert fald en fordel.

• Er god til tal og kan udregne det helt rigtige tilbud til kunden.

• Har styr på IT og gerne erfaring med Navision og Outlook


Det kan vi tilbyde dig:

• En ung og dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling

• Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt, mens der arbejdes hårdt

• Pension og sundhedssikring efter overenskomst

• Løn efter kvalifikationer

• Arbejdstid: Fuldtid

• Tiltrædelse: Snarest


Har vi fanget din interesse?

Kontakt Adm. Direktør Claus Jønck cj@rtt.dk, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget og send din ansøgning og CV til cj@rtt.dk hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

RTT blev grundlagt i København helt tilbage i 1909. Siden er der sket meget - Vi tilbyder i dag landsdækkende service og en komplet pakke af produkter og løsninger til bilbranchen samt visuel kommunikation og branding af virksomheder.


RTT har 7 afdelinger rundt i landet i Aalborg, Aarhus, Vejle, Søborg, København, Greve og Amager og beskæftiger over 100 medarbejdere.


www.rtt.dk


302 visninger

Kontaktoplysninger

RTT A/S

Transformervej 4, 2860 Søborg

tlf.: 44 53 55 15

e-mail: salg@rtt.dk

CVR. 17890476

© 2020 RTT A/S - All rights reserved.

  • LinkedIn - White Circle
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon